Ironridge er en by bygget på hårdt arbejde og et aldrig hvilende maskineri. Byen ligger i en dal omgivet af lave bjerge, og dens skyline er domineret af høje betonbygninger og kontortårne, der skygger for de lavere boligområder. Motorvejsnettet skærer direkte gennem byen som en pulserende blodåre, fyldt med lastbiler, biler og motorcykler på vej mod nye destinationer.
Byens centrum er en blanding af moderne kontortårne og ældre bygninger, der bærer præg af industriens guldalder. Main Street er fyldt med barer, små diners, og butikker, hvor arbejderne og de lokale hænger ud efter lange arbejdsdage. Der er også et gammelt togdepot i centrum, som nu mest står ubenyttet og fyldt med graffiti – et yndet tilholdssted for byens unge og alternative.
Uden for bykernen:
De ydre distrikter består af ældre boligområder med lave huse og boligblokke. Her bor de fleste af byens arbejderfamilier og nogle af de “lost souls,” der søger Ironridge som en flugt fra et andet liv. Mange huse er af beton og mursten og bærer tydeligt præg af tidens tand.
The Iron Pit: En populær bar i centrum, hvor bikere, truckere og lokale mødes. Baren har en industrielt præg, med metalborde, rå murstensvægge og gamle reklameskilte. Der er ofte live rock- og bluesmusik her om aftenen, og stemningen kan blive heftig.
Railroad Yards: Det gamle togdepot og de tomme jernbanespor er hjemsted for graffitikunstnere og drømmere. Om aftenen ses grupper af unge, der hænger ud her, og stedet har en mytisk status blandt byens alternative miljø.
Ironridge Industrial Park: I udkanten af byen ligger det industrielle område med fabrikker og værksteder. Her står gamle stålværker og smedjer, hvor nogle af de ældre bygninger stadig er i brug, mens andre er efterladt og forladt. Området giver byen dens navn og er stadig en del af byens sjæl.
Blue Ridge Motel: Et lavpris-motel på motorvejens kant, der tiltrækker alle fra lastbilchauffører til rejsende, der kun er i byen for én nat. Motellet er kendt for sin halvkedelige indretning og billige priser, men også for sin diskrete gæstfrihed.
Riverside Park: En lille grøn plet ved en støvet flodkanal. Parken er det nærmeste, Ironridge kommer på rekreation, og stedet, hvor lokale familier holder picnics, og byens få joggere løber om morgenen.
Ironridge er ikke en by, der sover eller stopper op. Dagen starter tidligt med lyden af tung trafik og fabrikker, der går i gang, og fortsætter til langt ud på natten, når nattelivet kommer i gang i barerne og langs gaderne. Det er et sted for dem, der kan lide lidt støv, lidt skidt, og lidt ukrudt mellem betonens sprækker.